Kunstdebatten

I dette indlæg kritiserer Anette Harboe Flensburg den udbredte opfattelse, at tomhed og abstraktion skulle give muligheden for at møde sig selv i højere grad end figurative og fortællende billeddannelser. Der tages polemisk afsæt i en anmeldelse af Michael Jeppesen og argumenteres for at komplekse billeder i deres uafgørligheder ikke behøver være moraliserende, men netop kan være lige sÃ¥ uudgrundelige som det abstrakte. Læs resten →

Med afsæt i Charlottenborgs historie og aktuelle krise som kunsthal, argumenterer Lisbeth Bonde for en mere ambitiøs kunstpolitik, der ser værdien i at have et levende kunstliv i landets hovedstad. Til en sÃ¥dan hører en mere vital kunsthal pÃ¥ Charlottenborg med de penge i ryggen, det kræver. Læs resten →

I dette indlæg tager Anette Harboe Flensburg fat i Herbert Marcuses æstetik, der ser kunstens kritiske potentiale som noget, der ikke ligger i et udsagn, men snarere i dens æstetiske form, for formen og det æstetiske rummer en kritik af det bestÃ¥ende, der pÃ¥ sin vis er mere radikal end et politisk udsagn. Hun knytter ogsÃ¥ an til tidligere diskussioner her pÃ¥ Kunstdebatten angÃ¥ende forholdet mellem billedkunst, sprog og formidling. Læs resten →

I dette indlæg tager Christian Schmidt-Rasmussen afsæt i Vores kunst-konkurrencen som et eksempel pÃ¥ tendensen til, at alt i dag er sanktioneret normalkunst – inklusive den, der forstÃ¥r sig som kritisk. Institutionen indfanger stort set alle udtryk, og den eneste radikale kunst er den, der ikke er skolet og normaliseret, og som derfor slet ikke kan omsættes i systemet. Han appellerer til at der stadig findes sÃ¥danne radikale kunstnere. Læs resten →

Denne dialog mellem Bjørn Poulsen og Steen Nepper Larsen tager afsæt i filosoffen Peter Sloterdijks bog ‘Masse og foragt’ og stiller spørgsmÃ¥let om vores kultur er nÃ¥et dertil, at nivelleringen af hierarkiske forskelle (fx mellem fin- og massekultur, mellem elite og folkemasse) er kammet over i en forfladigelsestilstand, hvor alt er lige godt, og hvor kunsten ikke længere er forpligtet pÃ¥ andet end at spejle og bekræfte massens (folkets, massekulturens) selvforstÃ¥else. Læs resten →

Museerne har ofte svært ved at finde en balance mellem under- og overformidling i udstillingsrummet. Overformidlingen, som er det mest udbredte pÃ¥ kunstmuseerne, befamler vores erfaring af værkerne ved at fortælle os, hvad vi oplever og tænker og ved at presse lukkende fortolkninger ned over værkerne. I dette debatindlæg opstiller Torben Sangild nogle tommelfingerregler og gode rÃ¥d til museumsformidlingen. Læs resten →

Bjørn Poulsen interviewer i dette indlæg Mikkel Carl i anledning af udstillingen ‘Lake of Fire’, der tog udgangspunkt i den sÃ¥kaldte ‘appropriationskunst’, der sampler former, materialer og ideer i stedet for at skabe nye former fra grunden. Bjørn Poulsen stiller det kritiske spørgsmÃ¥l, om ikke denne type kunst er ved at være udslidt, og Mikkel Carl forsvarer dens fortsatte vitalitet, blandt andet via en større udredning om forskellige udlægninger af det ubevidste i psykoanalysen. Læs resten →

I dette indlæg tager Lisbeth Bonde aktuelt fat i den kontroversielle danske pavillon i Venedig, kurateret af Katerina Gregos. Herunder bÃ¥de spørgsmÃ¥let om det nationale og det problematiske i stramt og autoritativt at kuratere en udstilling om ytringsfrihed. Læs resten →

Med afsæt i DFs genindførelse af grænsekontrollen og Nicolai Howalts grænsebilleder reflekterer Kaspar Bonnén i dette indlæg over sammenhængen mellem indre og ydre grænser og vores behov for dem. Læs resten →

Debatnyt samler debatterne op og linker til dér hvor de finder sted. Denne gang er der et særtema om Det Kgl. Danske Kunstakademi, men ogsÃ¥ debatter om, hvor bredt kunsten skal forsøge at nÃ¥ ud, om den manglende samfundskritik i kunsten og om de udfordringer, den digitale kunst stiller. Læs resten →